Nordisk Solar - Lampist.dk

Oplysning om danske lamper
Gå til indhold
Nordisk Solar Compani



Nordisk Solar Compagni blev grundlagt i 1919 i Kolding af Jacob L. Jørgensen, som begynder med at sælge El-målere og andre artikler til det voksende elektrificerede marked.

Firmaet har hjemme i meget beskedne omgivelser, men allerede fra 1923 har Nordisk Solar Compagni så stor succes, at virksomheden flytter til nye lokaler i bygningen ”Borgen” midt i Kolding. Firmaet udvider sin importvirksomhed med at begynde at producere radioer, belysningskomponenter, elektrisk halvfabrikata og glødelamper. Radioproduktionen ophører i 1958, da interessen for radioer er dalene og TV apparaterne er ved at komme massivt ind på det danske marked.
I slutningen af 2014 flytter firmaet til Vejen, hvor det ligger den dag i dag. Firmaet havde på tidspunktet for flytningen 120 ansatte i Kolding, men i alt 760 arbejdspladser i Danmark og 3.300 medarbejdere på verdensplan.



I 1930 bliver firmaet et aktieselskab, der i 1953 bliver børsnoteret og i 1955 bliver Solar Holding stiftet. Der bliver senere etableret et særskilt selskab som får navnet Solar Belysning.

I 1980´erne går Nordisk Solar Compagni ind på 3 nye områder: Offshore-markedet, der udvikler sig, i takt med udvindingen af olie og naturgas i Nordsøen tog fart. Dernæst begynder firmaet at udvide produktsortimentet til også at indeholde tekniske produkter til industrien. Og kort tid efter blev firmaet også distributør af tilbehør til forbrugerelektronik gennem opkøbet af virksomheden Rudolph Schmidt A/S. I 1989 etableres det første udenlandske selskab i Sverige som efterfølgende er blevet etableret i en lang række lande.

I 1997 bliver Solar koncernen etableret og Solar Danmark A/S blev et datterselskab i koncernen.
Solar Belysning overtager senere det svenske Hans Aage Jacobson, dette får navnet Jacobson, men denne forretning bliver igen solgt fra i 1998.

I 2005 føjede Solar VVS-komponenter til produktsortimentet, og siden sikkerhedssystemer, netværksforbindelser og telekommunikationsudstyr.

I dag er Solar en international, børsnoteret virksomhed, der beskæftiger sig med Offshore, produktion af el artikler og VVS, og har afdelinger i 9 lande i Nordeuropa og arbejder med CO2 reducerende løsninger.

Solar har gennem alle årene haft store designere tilknyttet firmaet så som Svend Middelboe, Fabricius & Kastholm, Jørn Utzon, Ebenfelt, Hvidt & Mølgård, Vagn Dyring, Eva & Niels Koppel og Anton Fogh Holm.




Perioden, hvor Nordisk Solar producerede smukke lamper var i hovedsagen 1959 – 1998, men fra 1977 fra datterselskabet A/S Solar-Amaturproduktion. Det er også datterselskaber der i 1990 fusionerede med svenske Hans-Agne Jacobsson AB, og i 1992 blev den omdøbt til Hans-Agne Jacobsson A/S, som en del af Nordisk Solar Compagni-koncernen. Produktionen blev efterhånden fokuseret på industriel belysning og udendørs belysning, hvilket også er tilfældet i dag.

Kilde:
Solars hjemmeside - Foto fra Koldingstadsarkiv tilhørende Lisberg Pressefoto.


Tilbage til indhold