ABC BC-1 og BC-130 sort stor og lille bordlampe - Lampist.dk

Oplysning om danske lamper
Gå til indhold
Asger BC
Da vi ønsker, at renovere lamperne i samarbejde med vores kunder, er ikke alle vores lamper klargjort i forvejen.
Hvis lampen står som solgt, kan du blive skrevet op, til næste gang vi får lampen på lager.
KLIK her for at få oplyst, hvad vi har på lager og priser.



BC-1 og BC-130


BC-1 Pris:     dkr.  1.500 - 2.500,-
BC-130 Pris: dkr.  1.000.-

Design
Designer:            Asger BC
Producent:          ABC-lys, Danisk Lighting
Design periode:   1980èrne

Udførelse
Materialer:          Metal og flexarm i krom
Farve:                Sort, hvid og krom
Højde:                BC-130 Lille 34 cm, BC-1 stor 38 cm
Foden:     
Diameter:           10 cm
Højde:                BC-130 Lille 8 cm, BC-1 stor 12 cm
Max. Watt:          40 Watt

Antal på lager:     3 stk. af den lille og 4 stk. stor

Beskrivelse:
BC-1 bordlampen er blevet produceret og samlet i hånden i en kvalitet som kun de dyreste designlamper kan matche. BC-1 bordlampen leveres med en fleksarm, som giver mulighed for at rette skærmen i den position du ønsker uden at lyset på nogen måde blænder. På siden af bordlampen er monteret en krom skrueknap, som kan dæmpe lampen helt ned til den slukker. BC-1 bordlampen er monteret på en tung fod således at lampen skal skubbes mere en 30° før den vælter. BC-1 lampen udmærker sig også ved de små detaljer, f.eks. afsluttes foden med en kromring i bunden af lampen. Lampen er konstrueret til både venstre og højrehåndet personer.

BC-1 bordlampen er en klassisk dansk designet bordlampe som passer på mange små som store skriveborde. Den dansk designede lampe i den klassisk stil gør formen og udtrykket tidløst, som betyder at mange har lampen i mange år. Faktisk får vi BC-1 lamper ind til reparation som er mere end 30 år gamle. Langt de fleste af disse lamper bliver konverteret til LED og kan så sikkert holde 30 år mere.
BC-1 bordlampen er håndstøbt og unik hvorfor hver enkel lampeskærm vil have en speciel vådlakeringsfarve som er med til at giver det gode asymmetriske lys. Da lampen ofte anvendes til skrivebordsarbejde eller anden koncentrationsarbejde, er det vigtigt at man nemt kan belyse de emner, som man arbejder med. Det er måske årsagen til at danske retssale, DR, Christiansborg, Nordea og mange mange andre har anvendt og stadig anvender denne lampe i deres kontormiljø. BC-1 bordlampen er konstrueret og designeret til at dække et større område på bordet og er derfor perfekt hvis man har et større skrivebord eller bord med behov for bred stråling.

Designeren, Asger Bay Christiansen, har gennem mange års studier analyseret sammenhængen mellem rummets arkitektur, lys, akustik samt materialer og opnået en stor viden og indsigt i lysets vigtighed i alle former for bygninger.
Gennem mere end 30 års arbejde med design og produktion af lamper samt planlægning og projektering af belysningsanlæg i bygninger og rum på både teoretisk og praktisk niveau, mener Asger Bay Christiansen at han er en god all-rounder. For bedre at kunne forstå alt inden for sit område har Asger Bay Christiansen igennem flere år studeret det menneskelige øjes funktion, menneskets samlede oplevelse af lyset og lysets indvirkning på menneskets velbefindende på både krop og sjæl.

Derudover har vi en række andre ABC lamper: Bordlamper: Bordbissen i hvid og en BC-2 i sort. Derudover Totalthaiti, Gefion (grå og hvid), Haiku (kobber, sort, hvid og Alu), Trutten (kobber), Fyrtønden, Tragten i flere størrelser til både væg og som pendel, Lyskassen, Kanon som væglampe og BC-1 i 2 størrelser som bordlampe og væglampe.

Alle piser er inkl. moms - Vores lamper bliver som standart leveret med passende plastledning, stofledning kan tilkøbes.

Varenummer: 10105
Tilbage til indhold