Om Lampist.dk

Lampist.dk blev skabt ud fra en dyb passion for danske designlamper – mange af dem tegnet af de samme arkitekter, der står bag ikoniske danske møbler og bygninger. Med mere end 25 års erfaring i at samle, restaurere og formidle viden om lamper, ønsker vi at dele vores ekspertise og fascination med andre. På vores hjemmeside kan du finde et nøje udvalgt sortiment af klassiske og unikke lamper samt indsigt i deres historie og design.

Måske har du set mig, Michael Poul Hansen, i DR K’s udsendelse “Besat af Lamper”, hvor min begejstring for lamper skinner igennem. Programmet blev første gang sendt den 14. november 2012.

Lampist.dk blev grundlagt i 2017 af os, Michael Poul Hansen og Malene Hjørnet. Vi har dannet par siden 1993, og er bosat på Frederiksberg, mens vores lager, værksted og professionelle malerkabine ligger i Rødovre. Her arbejder vi dedikeret med at restaurere, reparere og forfine lamper, så de kan få nyt liv i danske hjem. Vi har i dag 3.500 gamle designerlamper som vi løbende renoverer og sætter til salg. Desværre er ikke alt på vores hjemmeside og du er derfor altid velkommen til at kontakte os hvis du søger noget særligt.

Besøg vores hjemmeside og bliv en del af den passion, der driver Lampist.dk!

Navnet Lampist

Jeg stødte første gang på ordet Lampist, da jeg læste om Poul Henningsen (PH). Efter verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor Kay Fisker tegnede den danske pavillon, og PH stod for belysningen, begyndte han at omtale sig selv som Belysningsmester. Senere tog han også betegnelsen Lampist til sig.

Poul Henningsen’s autograf, hvor han benævner sig selv “Lampist”.

For at forstå ordets betydning bedre har jeg undersøgt dets oprindelse og anvendelse i forskellige sprog. Ordet findes på både engelsk, tysk og fransk, hvor det beskriver en person, der arbejder med lamper – enten som lampepasser, lamperestaurator eller tekniker med ansvar for belysning.

I Den Store Danske Ordbog fra 1931 defineres Lampist blandt andet som:

“Person, der passer lamper; lampepasser, -tænder; især (jernbanesammenhæng) om en tjenestemand på en jernbanestation, der renholder og reparerer lamperne, eller (teatersammenhæng) om en funktionær, der har ansvar for belysningen.”

Desuden bruges betegnelsen også om personalet, der vedligeholder lamper i miner.

For mig rummer ordet både håndværket, passionen og ekspertisen inden for belysning – derfor blev det det naturlige navn for Lampist.dk.

Vores lamper

Vores varelager er på over 3.500 lamper, primært danske, fra de store producenter, helt tilbage fra 1930érne og frem til 1990érne.

De lamper du ser på hjemmesiden, er i mange tilfælde klargjorte lamper, gennemgået for fejl og mangler og klar til salg. Der er også flere lamper, som vi har mange af. Der klargøre vi lampen i samarbejde med dig, maler i den farve du ønsker og sætter den type ledning på, som du vil ønsker. Lampens pris vil i nogen tilfælde afhænge af stand og de særlige ønsker du har til i istandsættelse.

De fleste lamper er monteret med plast ledning, men du kan altid få eftermonteret en stof ledning i ønskede farve og længde. Der er desværre ikke alt, der er på hjemmesiden, så kontakt os hvis der er noget du mangler og som vi sikkert har på lager.

Scroll to Top