Louis Poulsen - Lampist.dk

Louis Poulsen

Firmaet Louis Poulsen blev grundlagt tilbage i 1874, og Nyhavn 11 er den bygning vi i dag forbinder med de mange kendte lamper. Bygningen er tilbage fra 1836, men har dybe rødder i dansk stor handels historie. I portpartiet knejser der en lille sukkermand, som favner en sukkerform og en sukkertop. Han er en gylden reminiscens fra den florissante epoke i dansk historie. Den symbolisere den berygtede trekantshandel med våben, slaver og rom/sukker, hvorfor der også blev installeret i sukkerraffinaderi i bygningen.

(Bemærk PH lampen på taget)

Louis Poulsen blev grundlagt i 1874 i København af Ludvig R. Poulsen som et vinimportfirma under navnet Kjøbenhavns direkte Vin-Import-Kompani. Firmaet lukkende allerede i 1878, men fortsatte inden for grossistbranchen, hvor Ludvig R. Poulsen fra 1892 fortsatte forretningen med salg af værktøj og elektriske artikler. Forretningen foregik i Istedgade 1 på Vesterbro. I 1896 ansatte Ludvig R. Poulsen sin nevø Louis Poulsen i firmaet. I 1906 døde den oprindelige grundlægger, og nevøen overtog direktørposten og i 1908 flyttede han hovedsædet til Nyhavn 11. I 1911 optog Louis Poulsen Sophus Kaastrup-Olsen som partner i firmaet, som herefter fik navnet Louis Poulsen & Co. I 1917 købte Sophus Kaastrup-Olsen Louis Poulsen ud af firmaet og blev dermed eneejer af Louis Poulsen & Co. Fra 1938 blev firmaet, der den 1. November 1939 omdannedes til aktieselskab, ledet af civilingeniør Emun Rager, som administrerende direktør. Samme år døde Kaastrup-Olsen.

En aktionæroverenskomst mellem arvingerne, som blev indgået i 1977 i forbindelse med børsnotering for at sikre, at firmaet forblev på danske hænder, førte til familiefejder og retssager gennem hele 1990´erne. I 1999 lykkedes det at få en ordning i stand, så familien lod sig købe ud, og virksomheden forblev i dansk eje. Bag koncernen kom til at stå investeringskonsortiet Polaris og HD Invest.

Siden 2006 har virksomhedens hovedkontor haft til huse i Gammel Strand 28. I 2007 blev Louis Poulsen overtaget af det italienske belysningsvirksomhed Targetti Sankey SpA i Firenze, som ændrede navnet til Targetti Poulsen.

I 1924 indleder firmaet et samarbejde med arkitekt Poul Henningsen med henblik på et fremstød ved Exposition internationale des Arts décoratifs et industriels modernes i Paris i 1925. Her vandt PH-lampen guldmedalje på udstillingen. PH havde indleveret i alt 6 lampetyper til udstillingen, der alle vandt guldmedalje. Der var tale om 3 bordlamper og 3 lysekroner efter mange skærms-princippet med spejlvirkning via skærmenes indersider af blankpoleret nysølv. PH´s 6 lampetyper lider en krank skæbne og Louis Poulsen & Co får ingen af lamperne i produktion. Skibet, der skal bringe originalerne hjem til Danmark går ned.

I 1926 vinder Louis Poulsen og Poul Henningsen licitationen om belysning til det ny opførte Forum i København med den legendariske PH lampe med 3 skærme. Lampen er med hvide, matte skærme, hvis kurver former sig som en logaritmisk spiral, således at vinklen mellem samtlige lysstråler og skærmene holdes konstant. Der var tale om en virkelig nyskabelse på en tid, hvor man ikke var kommet stort længere end til at beskytte sig mod det direkte lys fra den elektriske pære ved, at forsyne den med en art særk, et lændeklæde, en klokke eller en paraply.

Det er vist nok en udbredt opfattelse, at PH lampen er en amatørs værk, et resultat af en indskydelse, en pludselig improvisation, tegnet på et krøllet stykke papir en skønne morgen lige som PH stod ud af sengen, iført sin sædvanlige cigaret og ellers intet andet. Denne forestilling bestyrkes til en vis grad ved, at Agnes Henningsen i sine erindringer nævner, at hun bad sin søn om at lave en lampe, der kunne skåne hendes teint, da hun en aften til sin fortrydelse blev opmærksom på, at en mand ikke viste hende den opmærksomhed, som hun var vandt til at have krav på. Måske er det den måde han blev inspireret til sin konstruktion. Efter hvad PH selv har berettet, blev lampen kreeret på en aften med nøjagtig de skærmkurver, som bruges i dag. Hvad man har ofret år af sit liv på bliver for sindrigt og får inden betydning, men hvad man ridser op over en kop kaffe kan gå hen og få international succes.

Der har gennem tiderne været mange andre fremtrædende arkitekter tilknyttet Louis Poulsen. Det gjaldt for eksempel Vilhelm Lauritzen, der designede pendler til Radiohuset. Også Alvar Aalto konstruerede lamper og sammen med Arne Jacobsen, Vilhelm Wohlert, Jørgen Bro, Finn Monies, Per Iversen, Henning Koppel og ikke mindst legendariske Verner Panton. Louis Poulsen har altid lagt stor vægt på det tætte samarbejde med arkitekterne, men har gennem en lang årrække haft egen udviklingsafdeling, der bl.a. er mester for LamPetiten.

Bent Gantzel-Boysen var hoveddesigner for Unispot og Lillebrorlampen hos Louis Poulsen i 1971. Unispot var med en vægt på 900 gram nærmest "fjerlet" for sin størrelse, og det blev netop symboliseret ved, at man på forsiden af brochuren, der fulgte de første spots, viste en fjer - naturligvis Unispot-belyst. De første spot blev alene produceret i sort men allerede fra 1973 blev Unispot lanceret i hvid, gul og orange. Unispot blev præsenteret på Hanovermessen som den stadig "eneste spotbelysning i kunststof på det internationale marked." Succesen med Unispot blev siden fulgt af den mindre udgave ved navn Lillebror, der primært rettede sig mod de private hjem. Det samme gjorde Sorte Louis som også blev designed af Bent Gantzel-Boysen, der blev sat i handel i 1974. Han gav denne lampe en lang bevægelig arm og en rød trykafbryder og satte dermed ikke tilfældigt spot på tænd-sluk funktionen. Gantzel-Boysen stod også bag arkitektlampen IT fra 1972 og standlerlampen Butler fra 1974. Alle disse Louis Poulsen produkter er alle udgået af produktion, men er i de senere år blevet efterspurgt igen.

Louis Poulsens kendte logo blev oprindeligt tegnet til en konkurrence, som var udskrevet i LP & Co Nyt i 1942. Konkurrencen blev vundet af arkitekt Johan Pedersen, senere stadsarkitekt i København.

(Bemærk at de to cirkler over og cirklen i "P" danner en PH lampe)

Kilde:

LP & Co Nyt, 28. december 1973

LP & Co a/s Nyt 1874-1999

Louis Poulsens hjemmeside

Wikipedia

Lysmageren, En Krønike om Poul Henningsen. Af Paul Hammerich

Danske lamper - 1920 til nu af Malene Lytken