Verner Panton blev født den 13. februar i Gamtofte på Fyn, og var en af Danmarks mest visionære designere, kendt for sin dristige brug af farver, organiske former og eksperimenterende materialer. Han var en pioner inden for moderne møbeldesign, men hans arbejde med belysning har haft en særlig varig indflydelse.
Tidlige år og designfilosofi
Panton studerede arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. På Kunstakademiet blev Panton bl.a. undervist af Poul Henningsen, og i 1950 blev Panton gift med Poul Henningsens datter, Tove Kemp, men blev dog skilt kort efter. Uden for akademiets mure mødte Panton i disse tidlige år to vigtige inspiratorer. Den første var PH, som var Pantons svigerfar i en periode, men PH og Panton fik med årene et nært venskab, der også betød at Panton med tiden blev taget i skole af lysmageren og ansporet til at sætte sig ind i lysteori. PH udtalte i 1961: “—han har et rigtigt instinkt for belysningen i rummet. Til dette instinkt hører en af de kostbareste fornemmelser, som de fleste moderne mennesker snart har tabt: sansen for mørket…..”
Verner Panton var modstandsmand under 2. Verdenskrig, i en militærgruppe i Bogense, som blandt andet modtog nedkastede våben.
Efter en periode hos Arne Jacobsen, hvor han bl.a. arbejdede på den ikoniske Ægget-stol, valgte han at gå sine egne veje og udviklede en helt unik tilgang til design.
Pantons designfilosofi byggede på en kombination af innovation, funktion og æstetik. Han ønskede at skabe helhedsoplevelser, hvor farver, former og lys spillede sammen for at transformere rum.
I 1958 fik han lov til at indrette sin fars kro, Kom Igen-kro på Fyn. Som tilbygning til det traditionelle kro hus tegnede Verner Panton en rektangulær kasse, som han indrettede så vildt, at folk kom kørende langvejsfra for at opleve hans farveorgie. Rød og orange var allerede på det tidspunkt de gennemgående farver, ikke kun i møblerne, men også i de ansattes uniformer, i loftet hang Ufo-lamper, og på gulvet stod Kræmmerhus stole. ”Den røde rubin” kaldte folk kroen, der slog Pantons navn fast som designer, der ønskede at gå sine helt egne veje.
Verner Panton var i hele sin karriere aktiv i både Danmark, men navnlig i udlandet. I 1961 flyttede Verner Panton fra Danmark, først til Sydfrankrig og siden til Schweiz, hvor han fra en mere central placering i Basel også kunne samarbejde med de udenlandske producenter.
Verner Panton designede en mængde lamper, hvor han eksperimenterede med nye former og kraftige farver, og udnyttede de seneste nye materialer og produktionsmetoder, hvor særligt plastik var et af hans yndlingsmaterialer.
Et af de mest ikoniske designs, som stadig kan ses, dog i en reduceret form, er Verner Pantons indretning af Spiegel-kantine i 1969 for forlaget Spiegels hovedkvarter. Da forlaget ikke kunne foretage strukturelle ændringer i den eksisterende bygning, ønskede man et individuelt og usædvanligt interiør, som skulle være designet af en kendt designer. Valget faldt på Verner Panton, der var kendt for sine ”psykedeliske” interiør af nye materialer. Da kantinen stod færdig i 1969 tiltrak designet sig opmærksomhed som nyskabende og moderne.
I 2011 flyttede Spiegel til et nyt forlag og donerede det sidste af kantinen til Kunst und Gewerbe Museet i Hamburg (Kunstindustrimuseet). Det orangefarvede spiserum og snackbar blev omhyggeligt pakket ned og sat op igen på museet og oktober 2012 åbnede museet for denne nye installation.
Pantons designfilosofi byggede på en kombination af innovation, funktion og æstetik. Han ønskede at skabe helhedsoplevelser, hvor farver, former og lys spillede sammen for at transformere rum.
Pantons ikoniske lamper
Blandt hans mest bemærkelsesværdige værker er hans lamper, der ikke blot er lyskilder, men også kunstværker i sig selv.
- Panthella (1971) – Designet i samarbejde med Louis Poulsen, denne lampe har en karakteristisk halvkugleformet skærm og en organisk fod, der giver et blødt og behageligt lys.
- Flowerpot (1968) – Inspireret af 1960’ernes hippiebevægelse, er denne lampe kendetegnet ved dens enkle, harmoniske form og levende farver.
- Globe (1969) – En futuristisk lampe med en gennemsigtig akrylkugle, der omslutter flere reflektorer i forskellige farver, hvilket skaber en unik lyseffekt.
- VP Globe – En videreudvikling af Globe-lampen, hvor farverige metalelementer skaber dynamiske refleksioner i lyset.
- Fun-serien (1964) – En eksklusiv serie af lamper med skiver af perlemor eller metal, hængende i kæder, der skaber et levende og elegant lys spil.
Anerkendelser og priser
Pantons innovative arbejde blev anerkendt med flere prestigefyldte designpriser. Blandt de mest bemærkelsesværdige er:
- Deutscher Designer Club-prisen (1978) – For hans banebrydende arbejde inden for moderne design.
- IF Design Award – Flere af hans designs har modtaget denne pris, som gives til produkter med enestående designkvalitet.
- Red Dot Design Award (1998, posthumt) – Anerkendelse af hans livslange bidrag til designverdenen.
- Kulturprisen fra Det Danske Kunstfond (1991) – En hæder for hans betydning for dansk og international design.
Broderen Ole Panton designede også lamper, bl.a. Seks-Tre pendlen, tegnet i midt- eller slutningen af 1960´erne og produceret hos Lyfa. Verner Panton arbejdede med belysningsdesign helt frem til sin død i 1998, men det er lamperne fra 1960èrne og 1970èrne, de fleste i dag forbinder med hans navn.
Arv og betydning
Verner Panton efterlod sig en arv af tidløst design. Hans lamper produceres stadig af førende designfirmaer som Louis Poulsen og &Tradition, og de er fortsat populære i moderne indretning. Hans eksperimenterende tilgang til form og lys har inspireret generationer af designere, og hans værker anses i dag for at være blandt de mest ikoniske inden for belysningsdesign.
Verner Panton døde den 5. september 1998 i København.
Kilde:
Panton af Ida Engholm og Anders Michelsen. Strandberg Publishing
Wikipidia
Danske lamper – 1920 til nu af Malene Lytken
Div. Lampekataloger
Websider