Lampist.dk

Oplysning om danske lamper
Gå til indhold
Eva og Nils Adolf Koppel

 
Eva blev født den 1. Januar 1916 på Frederiksberg, som Eva Ditlevsen. Eva voksede op i Odense på Fyn og brændte tidligt for at blive arkitekt, men valgte i stedet at læse matematik på Københavns Universitet.
 
 
Nils blev født den 11. Juni 1914 i København. Niels kom i smedelære som 14 årige hos B & W´s skibsværft på Christianshavn. I 1934 besluttede Niels sig for at blive maskiningeniør og tog afgang fra Polyteknisk Læreanstalt. Parret mødte hinanden i foråret 1935 til en forelæsning på Polyteknisk Læreanstalt. Parret besluttede at skifte studieretning så i sensommeren 1935 begynder de begge på Kunstakademiets Arkitektskole.
 
Parret bliver gift 30. Maj 1936. Begge bliver færdig på arkitektstudiet i 1941.
 
 

 
 
Begge får arbejde på tegnestuer efter endt studie. Eva på Bent Helweg-Møllers tegnestue, Nils hos Fritz Schlegel og efterfølgende hos Stadsarkitekten for København, Poul Holsøe. I 1941 flytter parret til Gentofte, hvor de opføre deres første hus, hvorfra de i de efterfølgende år også har tegnestue.
 
 
Den 29. August 1943 bliver Nils Koppel anholdt af den tyske besættelsesmagt. Hvorfor han blev anholdt står hen i det uvisse. Måske fordi han mistænkes for at trykke illegale blade, men som i virkeligheden foregår i naboen Bent Karlbys kælder. En anden begrundelse kan være hans jødiske herkomst. Efter en måned i isolation bliver han løsladt, og allerede få dage efter løsladelsen flygter hele familien til Sverige, hvor de bosætter sig i Stockholm. I Stockholm får både Eva og Nils Koppel ansættelse hos arkitekten Albin Stark.
 
Straks ved befrielsen tager familien tilbage til Danmark. Familien flytter tilbage til villaen i Gentofte og genoptager samtidig den fælles tegnestue i hjemmet, selvom tegnestuen formelt først grundlægges i 1946. Det er først i denne efterkrigsperiode at parret begyndelser at tegne lamper, i et begrænset omfang.
 
 
I begyndelsen af 1950´erne tegner Koppelparret 2 pendler for Fog & Mørup, der i en årrække er deres eneste lamper på det private marked. Den første af de 2 lamper bliver skarpt kritiseret af PH i en artikel i LP Nyt.
I 1960´erne tegner parret lamper for Lyfa, bl.a. Gultop og Grøntop, fremstillet af hvidt opalglas indvendigt med et overfang i en af to farver. Lampen belønnes i 1969 med iF-prisen. Dernæst Pirat-vægarmatur fra 1976 produceret af Nordisk Solar.
 
 
Eva Koppel døde 1. August 2006, Nils Koppel døde 11. Juni 2009.
 
 
 
 
Kilde: Eva & Nils Koppel. Af Johannes Hedal Hansen med bidrag af Jennifer Dahm Petersen
Alle priser er inkl. moms
All contents copyright Lampist.dk
CVR. Nr. 38340778
Tilbage til indhold